Glæden var stor da jeg kom frem til Moldau som skulle følges til broen til den anden side. BROEN var der bare ikke! I stedet var der en pram som blev betjent af en lokal tjekke. Der var afgang med det samme, men da jeg havde sat mig til rette opdagede jeg prisskiltet. Så var gode råd dyre. Specielt når man ingen penge har med. Op på land igen og kigge på GPSn efter en anden bro. Pramdrageren forbarmede sig over den stakkels Dansker og lod mig komme med. Med i prammen var 5 forhutlede arbejdere der kiggede nysgerrigt på en 'rige' nordbo der sad med alt i udstyr og ikke havde råd til at betale 20 KrC (7kr) for overfarten. Ikke svært at se det komiske i den situation! Overvejede et kort øjeblik om de forventede afregning i naturalier ;)
Med en stor tak til pramdrageren cyklede jeg videre i den rå natur op og ned ad bakke og klippe. Heldigvis var turen tilbage knap så anstrenge de som turen ud. Jeg var ved at være nede på energi og der var langt hjem til morgenmaden, men hjem kom jeg og vanen tro fik jeg vækket alle da jeg landede.....
