15. juli 2011

Prag 28,11km 1:44:00 samlet stigning 335m

Op tidlig morgen kl 5:30 og på med tøjet. Turen var planlagt hjemmefra og lagt ind på GPSn - burde være en optimal løsning når man tager udgangspunkt i en rute lavet af en lokal . www.gpsites.com har før hjulpet mig med gode løsninger. Problemet er når man modificerer for at få ruten til at passe. Derudover er det måske også bedst at tænke på at lokales målestok for sværhedsgrad muligvis også er anderledes en en dansk fra flade Danmark. I hvert fald måtte jeg straks efter start lægge ruten om da broen jeg skulle over kun var for tog. Senere kom jeg udenfor byen og kunne nyde naturen som det ses på billedet. Her var alt også fryd og gammen..... Kort tid efter måtte jeg første gang bide skeer med sværhedsgrad 'middel' som der stod i turbeskrivelsen. Et 10 cm bredt og 2 km langt mudret spor langs, i og over en bæk. Alt for længe siden jeg har trænet teknik, så jeg havde våde fødder efter kort tid (5km fra hotellet). Langt hjem når målet er 30 km på 2 timer :-/
Glæden var stor da jeg kom frem til Moldau som skulle følges til broen til den anden side. BROEN var der bare ikke! I stedet var der en pram som blev betjent af en lokal tjekke. Der var afgang med det samme, men da jeg havde sat mig til rette opdagede jeg prisskiltet. Så var gode råd dyre. Specielt når man ingen penge har med. Op på land igen og kigge på GPSn efter en anden bro. Pramdrageren forbarmede sig over den stakkels Dansker og lod mig komme med. Med i prammen var 5 forhutlede arbejdere der kiggede nysgerrigt på en 'rige' nordbo der sad med alt i udstyr og ikke havde råd til at betale 20 KrC (7kr) for overfarten. Ikke svært at se det komiske i den situation! Overvejede et kort øjeblik om de forventede afregning i naturalier ;)
Med en stor tak til pramdrageren cyklede jeg videre i den rå natur op og ned ad bakke og klippe. Heldigvis var turen tilbage knap så anstrenge de som turen ud. Jeg var ved at være nede på energi og der var langt hjem til morgenmaden, men hjem kom jeg og vanen tro fik jeg vækket alle da jeg landede.....