17. juli 2011

La Rocca, Lago Di Garda

Så er det aktive liv i Prag skiftet ud med dagdriver liv ved Garda søen. Vi ankom i en lummer hede efter en lang dag på motorvejen og blev nærmest overmandet af heden men livede op efter en dukkert i poolen, lidt pizza på den lokale camping pizzaria og hyggeligt selskab med Cille, Anders, Heidi og Flemming. Natten blev også bedre end forventet, da temperaturen hurtigt faldt og forvandlede svedekassen til en synes nogen nærmest kølig oplevelse. Jeg måtte rundt og putte lagnerne på ungerne ved 2 tiden.
I dag startede Flemming og jeg med en løbetur langs stranden og endte til sidst i søen. Morgenmaden fik vi først kl 10:30 og alt er ligesom sat på slowmotion OG vi nyder det. Lige nu drypper det stille og roligt udenfor og ungerne er endelig puttet. Vi skulle lige se det store fødselsdags fyrværkeri (pladsen blev 60 år i dag) inden det kunne betale sig at putte ungerne. I morgen venter endnu en rolig dag hvor det mest sindsoprivelse er at vi skal ha købt ind.