21. juli 2011

Langsomt tempo længe leve

Man vågner måske første gang kl. 6 men vender sig om på den anden side. Sådan bliver det ved for de fleste i familien til kl. 9 hvorefter der langsomt kommer liv. I dag løb Christina umiddelbart efter og Johan og Liva blev sendt afsted efter morgenbrød. Vi måtte starte morgenmaden inden Christina var helt klar - det kan alligevel blive for sent inden vi får noget mad. Morgenmaden som sluttede kl. 11 blev afløst af en tur i poolen som varede indtil frokost kl. 15 som blev indtaget i vognen med airconditioning. Så drev vi den af med Rummikub og kaffe indtil det blev tid til at gå til stranden kl. 17:30. Flemming og jeg tog cyklerne frem og pedalerede små 35 km. Så aftensmad kl. 20:30 og nu sidder Anna, Johan og Christina over et roligt spil 'Lukkit' mens Liva hører lydbånd og jeg skriver.....
Hvor billedet passer ind?... Tja der blev ikke tid til at tage billeder i dagens travle program, så jeg måtte genbruge et fra i går med bilen, færgen og borgen som Flemming og jeg susede forbi igen i dag :)