26. juni 2011

Albert og Christina

Foran Royal Albert Hall. Sidste formiddag startede med en løbetur i Kensington Park og efter morgenmad og check ud blev det til en lang gåtur i Hyde Park. Nu køler vi af i Lobbyen inden turen til Centrum sen frokost og rejsen hjem

24. juni 2011

Vingetjeck

Så er Christina og jeg på vej til London. 40 års gaven som startede med en skattejagt 11/5 hvor christina skulle rundt i huset og finde besked fra chef og mor at de nok skulle klare det hele derhjemme. Derefter finde kjolen fra ungerne og til sidst billetten til London. Jeg var aldeles fraværende men med indløsningen af sidste del af gaven i dag har jeg tænkt mig at være særdeles nærværende. Så nu kære læser vil jeg slukke telefonen...

3. juni 2011

Solnedgangen fra den anden side


..... den var nu også dejlig

Solnedgang over Gilleleje


Vi havde lige fået puttet ungerne da Christina opdagede solnedgangen. På med jakkerne uden over nattøjet og så ud til klinten. Godt det var ferie for det tog lidt tid at følge solen til dørs :)

Se den kan stå selv !

Mormor havde inviteret til fødselsdag i Gilleleje. Første dag blev stranden udforsket. Den fine tang sidder på en lille sten