Turen dertil var en nervepirrende adfærde ad smalle bjergveje små 10 km hvor man bag hvert hjørne frygtede en modkørende. Kun en gang mødte vi en modkørende men det var tilgengæld en gravko, dog heldigvis på et heldigt sted. Fremme fik vi fat i billetter og en is til ventetiden og så var det ellers på med ekstra tøjet. Heldigvis fik vi mp3-afspillere med informationerne indtalt på dansk - en ældre kvinde med en sløv monoton stemme. Det var dejligt for inde i grotten var det svært at høre hvad ser blev sagt og endnu svære at forstå hvis vi skulle føle med på fransk (mærkeligt nok!)
Flere steder måtte vi i knæ for at komme frem og et sted måtte selv Liva ha' hovedet ned.
Der er 'kun' udforsket ca 4500m af grotten - vi så ikke det hele - den første til at undersøge grotten var en 4 årig pige der blev sendt derind af sin 2 storebrødre. Om de ikke selv turde elle var for store melder historien ikke noget om. De havde bare mærket en vind - deraf navnet del Vento - som skulle undersøges. Mundingen er i en højde af 640 og turen gik bare ned og ned heldigvis af betontrapper. Grotten bliver stadig brugt at forskning hvor mennesker uden ur sendes ned for at man kan se hvordan de reagerer på isolation uden tidsfornemmelse. Forsøgene kommer altid frem til at man indretter sig på 48 timers døgn og de fleste i øvrig bliver skøre i længere eller kortere til. Man har også lavet medicinske forsøg med lungesyge hvor flere blev helbredt. Svært at forstå når der er 100% luftfugtighed
