13. juli 2010

Mtb morgentur

Op 5.20, har alligevel ikke kunne sove siden 5. På med tøjet og frem med cyklen. Hjemmefra er ruten planlagt og lagt ind på gps'n - oregon 450 topo viser sikkert vej selv i øde egne.
Afgang opad kl. 5.40. Højdetræning er udfordrende ikke mindst når man starter i 1000m og runder 1400m hvor det er højest. Men smukt er det selv om det kan være svært at nyde på vejen op gr syre i benene og generel udmattelse. Og ned blev det ikke bedre når man skal koncentrere sig om at blive på cyklen... Men pauserne, roen og udsigten på toppen er det hele værd. En enkelt skat blev det også til inden det gik nedad.., selv om jeg blev noget forstyrret af muuhglerne. Nedkørslerne var heldigvis på asfalt da den del var noget halsbrækkende. Kan simpelthen ikke forstå at bremserne ikke røg da jeg nåede ned - var oppe på 48km/t. Men med den sidste sprint nåede jeg alligevel at komme hjem tids nok til at tage familien på sengen. Og kunne nyde morgenmaden ekstra meget.