11. juli 2009

Actiondag

Anna havde overtalt moren til at hun kunne få lov til at prøve en forhindringsbane i 5m højde. Vi andre skulle bare kigge på.... Troede jeg. Johan blev noget skuffet over at han ikke var stor nok. Anna ville gerne have en med og det blev på mig.....
Sikret i hoved og R.. kom vi op og fik sat vores seletøj fast. Derefter dansede Anna igennem forhindringerne og jeg haltede bagefter. Afslutningen var en 160m lang tur i svævebane over en sø... Og tilbage igen - og indrømmet, selv jeg synes det var fedt :-)
Derfra tog vi afsted til eventyrstien hvor vi først blev fragtet med traktor til starten. Så gik vi ad stien 3km og så skovnisser, drager, hekse og andre eventyrfigurer. Højdepunktet var slugten med østrigs længste hængebro... 200m og mindst lige så langt ned. Jeg gik over med bævende ben, de andre upåvirkede.... Johan fik lidt oprejsning for sin skuffelse tidligere på dagen. Som den eneste fik han lov til at tage turen over slugten i svævebanen.